Til sommer udkommer AT-håndbogen – et opslagsværk til gymnasieelever. De kan slå op i bogen og få et overblik over fagenes metoder når de skal vælge fag i AT, når de skal arbejde med synopsis, og når de skal til eksamen. Bogen kan også bruges ved årsprøven i 2g og ved AT-projekterne i 3g.
Bogen består af en kort indledning der giver en introduktion til AT, efterfulgt af et kortere afsnit om fagenes placering i en videnskabsteoretisk sammenhæng. Herefter følger bogens dominerende del: metodeafsnittet med præsentation af hvert fags metoder. Endelig en kort afslutning der giver gode råd til eleverne om AT eksamen.
I metodeafsnittet præsenterer hvert fag på 2-4 sider (1 eller 2 opslag) de metoder der kan komme i spil i forbindelse med AT-eksamen. Afsnittene er skrevet af faglærere med solid undervisningserfaring i et sprog, der henvender sig til eleverne.
Allerede nu kan du være med i arbejdsprocessen og se første bud på siderne om alle de fag, vi har klar nu: Billedkunst, biologi, dansk, dramatik, mediefag og samfundsfag. Vi hører meget fra dig, hvis du har kommentarer/ideer/rettelser. Vi vil i løbet af april lægge flere afsnit ud her på Systime Lab.
Claes Sønderriis
7 kommentarer til AT-håndbogen
Skriv en kommentar
Kurser fra Systime
Systime Ajour
Bliv forfatter
Hej
Synes ideen med en AT-håndbog er rigtig god og det er noget som jeg står og mangler, men synes ikke jeg kan bruge det som står i afsnittet om samfundsfag til det helt store (det er kun dette afsnit jeg har læst igennem).
I praksis bruger vi ikke kun kvantitativ og kvalitativ metode og det er sjældent, at eleverne selv laver interviews eller indsamler spørgeskema til en AT-eksamen. Der er selvfølgelig brug af tabeller osv., men mange med samfundsfag på c- og b-niveau vil ofte mere arbejde med problemstillinger, hvor det er strukturer og individer i samfundet, som er det interessante og her kan de ovennævnte metoder hurtigt blive noget kunstige. Dette perspektiv bliver ikke indfanget i den tekst som står i betaversionen og det synes jeg er en klar mangel.
Håber mine kommentarer kan bruges i det videre arbejde med bogen.
Dejligt med en AT-håndbog hvor fagene kort beskrives med gode eksampler!
Dog har jeg en kritisk kommentar angående samfundsfag i afsnittet “b) Empiriens møde… ”
Jeg synes ikke de 4 møder mellem teori og empiri tjener det pædagogiske formål om at skabe overblik og klarhed over fagets “værkstøjskasse”. Her er der skudt over målet hvad angår abstraktionsniveau, synes jeg.
Mvh. Agnethe Dybro Pedersen
Tak for jeres kommentarer.
Afsnittet om Samfundsfag er i stadig udvikling. Hensigten har under ingen omstændigheder været at præsentere kvantitative og kvalitative metoder, som metoder eleverne skal anvende. Det synes jeg også fremgår ret tydeligt af afsnittet. Men det nævnes som fagets metoder i alle de bøger, der er skrevet til AT indtil nu, og ved eksamen i sommer blev den skelnen nævnt igen og igen og igen i de synopser, jeg var censor på. Desuden er det sandsynligt at eleverne i deres AT-projekt kan møde disse metoder anvendt af andre, og derfor skal de kunne forholde sig til dem.
Mht. om abduktion og retroduktion skyder over målet er jeg uenig, når vi taler om A-niveau. Her vil eleverne være i den situation at de kommer til at inddrage forskellige teorier til forklaring/bearbejdning af en problemstilling, og her får de redskaber til af reflektere med.
Men jeg er helt klar over at der kan arbejdes mere med teksten.
Jeg har udarbejdet en mere præciserende indledning, som måske tager højde for jeres kommentarer:
“2. Metoder
Man skelner traditionelt mellem kvantitative og kvalitative metoder, en skelnen der henter sine betegnelser fra en karakteristik af de data, der indgår. Når man har indsamlet data og systematiseret dem, har man en ny viden. Denne viden skal forklares og fortolkes. Til det formål kan man anvende begreber og teorier udviklet indenfor det samfundsvidenskabelige hovedområde. Man kan gøre det på forskellige måder. I denne tekst præsenteres deduktion, induktion, abduktion og retroduktion, der alle repræsenterer forskellige måder at bruge empirien på. Endvidere præsenteres komparativ metode og brugen af cases i samfundsfag.
Ved AT-eksamen kan man vælge mellem forskellige udgangspunkter. Her beskrives to, der rummer de fleste muligheder.
Man kan begynde i empirien og beskrive og vurdere data og den metode, der er anvendt til indsamling af data. Derefter inddrager man begreber og teori til forklaring af den (nye) viden. Endelig vurderer og diskuterer man anvendeligheden af de metoder, der er brugt, både til indsamling af empiri og til at forklare den viden, man har fået.
Eller man kan begynde med en eller flere teorier, som man beskriver og sammenligner. Derefter kan man indsamle data, som kan anvendes til at belyse og udvikle teorierne. Endelig vurderer og diskuterer man de anvendte metoder og giver et bud på hvilken teori, der giver den bedste forklaring/forståelse.”
Det er et godt og sympatisk projekt I er ude med her. Og svært. For hvilke af de mange, komplekse og indbyrdes afhængige deloperationer vi beder eleverne håndtere i AT, skal præsenteres hvor og hvordan i en sådan håndbog?
Mere konkret: I afsnittet om dansk, som jeg forholder mig til her, beskrives meget redeligt og grundigt en række primært “faginterne” metoder og greb og termer, men hvordan ser eleven konkret, hvad der er det karakteristisk danskfaglige i denne vrimmel af metoder – karakteristisk beslægtet med en række andre fag og karakteristisk forskelligt fra atter andre fag? Kan de huske de mere generelle, videnskabsteoretiske karakteriseringer og fagopdelinger jeg kan se, I påtænker et kapitel om inden de enkelte faggennemgange? Og kan de forbinde dem til dé konkrete metoder og teorier, de måtte vælge at bruge og kommentere i/i tilknytning til deres egen eksamenssynopsis?
Er det jeres vurdering, at fagafsnittene bliver for svære/tunge/krævende, hvis I så at sige kobler metadiskursen og videnskabsteorien og -historien direkte ind i de enkelte fagsafsnit? I gør muligvis klogt i at skille tingene ad, men det er jo en grundlæggende udfordring i AT-konstruktionen, at eleven egl. er den eneste i eksamenlokalet, der for alvor er forpligtet til at svinge betragtningerne op på metaniveauet, den komparative metode- og teorikarakteristik. Vi lærere er socialiseret ind i en ikke på alle måder frugtbar meget ydmyg kultur, hvor vi ikke er til at slå ét ord af om andre fag end vores egne – som vi så til gengæld er enormt kloge på: En meget svær situation for eleverne at tumle i vejledningsforløb og til eksamen.
Og mest konkret: I afsnittet lige under mellemrubrikken “2. Metoder” konstaterer I på den ene og på den anden side, at fagets metoder er knyttet til hver deres stofområde, men også i et vist omfang lapper over. Det lyder spændende og interessant, men jeg synes ikke det er et spor, der forfølges i det følgende, så eleven må undre sig: Hvad i det følgende er (mest) stofområdespecifikt og hvad er (mere) generelt?
Kunne det være en mulighed at starte med at kigge på faget fra lidt større afstand og gøre opmærksom på dets compositkarakter: hermeutisk litteraturfag, empirisk-deskriptivt færdighedsindlærings-sprogfag, hermeneutisk-sociologisk mediefag og så samtidig på, hvad der (måske) holder sammen på det hele: det helhedsorienterede, brede (men faktisk ret præcise) ´tekst´-begreb?
Tilsvarende synes jeg ikke teoriafsnittet umiddelbart hjælper eleverne så meget. Er det virkelig rigtigt, at vi ikke i vores fag skelner mellem teorier og metoder? Det tjener da os i givet fald ikke til ære?
Jeg går muligvis skævt af jeres koncept i disse kommentarer, men nu er de givet. Måske kan I bruge et og andet. Held og lykke med projektet.
Venlig hilsen
Søren Peter Sørensen
Kære Søren Peter
Tak for din lange, grundige og relevante kommentar til afsnittet om dansk og AT.
Ja, vi er ude i et svært ærinde. Det ved vi godt.
Men vores udgangspunkt er at eleverne pt. er ladt i stikken når de skal redegøre for hvilke metoder de har brugt ved AT-eksamen og hvorfor. Som du også selv nævner, er det en svær situation for eleverne at tumle.
Ved AT-eksamen sidste sommer hørte vi som censorer gang på gang at eleverne i dansk havde brugt den hermeneutiske metode. Punktum. Og andre metoder blev ikke nævnt. Der er mange grunde til at det var sådan sommeren 2008, men eleven skal gå mere i dybden med metoderne for at få en god karakter.
Med elevbogen prøver vi at give eleverne nogle indgange til fagenes metoder og ikke så meget til videnskabsteori. Tanken er at eleverne ved 2.g-årsprøve og AT-forløb i 3.g skal kunne inddrage AT-håndbogen, selvfølgelig med støtte fra faglærerne.
Du spørger: ”Er det jeres vurdering, at fagafsnittene bliver for svære/tunge/krævende, hvis I så at sige kobler metadiskursen og videnskabsteorien og -historien direkte ind i de enkelte fagafsnit?” – svaret er ja.
Du foreslår ” at starte med at kigge på faget fra lidt større afstand”, men det er bevidst at vi ikke har valgt den overordnede teoretiske tilgang, men den metodiske. I et indledende afsnit omtales de 3 hovedområder kort.
Jeg er enig i dine bemærkninger til teoriafsnittet. Det har voldt mig mange kvaler. Dels må det ikke være ret langt. Tanken er at teoridelen for hvert fag skal være en lille boks. Dels er teori og metode (mig bekendt) ofte identiske eller hedder det samme i dansk – modsat de naturvidenskabelige fag. Men jeg kan have taget fejl, og jeg er meget åben for gode ideer.
Mange hilsner
Agnes Witzke
Hvorfor ser jeg den overstående AT-håndbog krypteret til ren volapyk? ^
Nogle råd?
Mvh Tobias
Hej Tobias
Ja, du har ret – det ser ikke godt ud. Vi arbejder på sagen og håber på en hurtig løsning.
Mvh Claes Sønderriis