Systime Lab

Er du klar til at droppe bogen i matematik?

Jens Studsgaard — Fri, 19 Mar 2010 14:02:24 +0000

Mange skoler vender blikket mod undervisning, hvor materialet ikke er den traditionelle bog, men ligger tilgængeligt på elevens bærbare computer.
Med iBogen Plus samler vi alt på én platform – en papirbog er ikke længere nødvendig til matematik på C-niveau stx.

Vi har arbejdet på Plus et stykke tid, og nu åbner vi for en del af stoffet – nemlig emnet variabelsammenhænge.
Se fx kernestof, der følger læreplanen tæt, interaktive eksperimenter og øvelser. Alt er kun et klik væk. Det gælder også en graftegner og en lommeregner med ligningsløser.

Plus giver dig mulighed for en eksperimenterende og induktiv tilgang til stoffet – bl.a. gennem interaktive elementer med hurtig feedback.
Se videopræsentation af iBogen:

Vi er som nævnt i arbejdsfasen, så dine kommentarer er meget velkomne.

Bedste hilsener

Jens Studsgaard

Om værkstedsundervisning på HF

Lise Ludvigsen — Thu, 11 Mar 2010 18:45:55 +0000

HF er ofte smetedigel for nye pædagogiske tiltag, og ved reformen i 2005 kom der fx læreplaner til introforløb og værkstedsundervisning som elementer til “livet på HF”. Her er der afsat rammer til, at kursisterne lærer at lære – både med og uden lærer!

Et særtræk for HF er den anvendelsesorienterede vinkel på undervisningen, hvor der skal bygges bro mellem teori og praksis. Undervisningen er derfor opgavebaseret og med fokus på kursisternes læring. Bogen her vil således give kursisterne konkrete værktøjer til deres arbejde med problemformuleringer og problemstillinger i synopser, SSO og alle de øvrige metafaglige elementer, der arbejdes med på HF.

Med arbejdstitlen Studievaner på HF – introduktionsforløb og værkstedsundervisning er formålet at lave en grundbog med opgaver, der er didaktisk gennemtænkt og målrettet til HF. Den foreløbige indholdsfortegnelse kan studeres nu, og bogen forventes at udkomme august 2011.

Forfatterne bag er Lise Ludvigsen og Poul-Erik Møhring, som har planlagt og afholdt introduktions- og værkstedsundervisning ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus siden 2005. I forlængelse af dette arbejde er vi i gang med et 3-årigt almenpædagogisk projekt om lektielæsning.

Få en smagsprøve på Systimes nye materialer til afsætning

Rikke Haue — Thu, 11 Mar 2010 14:43:01 +0000

Birte Ravn Østergaard, Systimes eksterne redaktør inden for afsætning, præsenterede den 10-11. marts Systimes nye materiale til afsætning ved konference om nye læreplaner i Vejle. Ved den lejlighed udleverede vi en usb-nøgle med en forsmag på de nye materialer. Hvis ikke du havde mulighed for at deltage i konferencen, kan du også hente materialet her.

Indholdsfortegnelse for B/A1- og A2-bog
Kapitel 7 Efterspørgselsforhold
Kapitel 8 Segmentering og målgruppevalg
Kapitel 10 Konkurrencesituation
Udvalgte opgaver fra Metode, cases og opgaver – Afsætning B/A1
PowerPoint til kapitel 7 Efterspørgselsforhold
PowerPoint til kapitel 8 Segmentering og målgruppevalg

Alt er opdateret og gennemarbejdet, så det passer til læreplanerne anno 2010 – og til eleverne. Der er tale om prøvekapitler, så enkelte ændringer kan forekomme i fht de endelige udgivelser. God fornøjelse!

Systime lancerer iBogen

Ulla Krag — Thu, 11 Mar 2010 08:27:22 +0000

Systime har udviklet et nyt medie. iBogen kombinerer bog og web og henter det bedste fra begge verdener. Se en videopræsentation.

Læs hele indlægget…

Få indflydelse på undervisningsmaterialet

Poul Storgaard Mikkelsen — Tue, 09 Mar 2010 12:10:34 +0000

Netmediet giver mulighed for hurtige ændringer – og ikke mindst forbedringer – af undervisningsmaterialet. I sidste uge lagde jeg en video med Det hellige sakramentes procession i Lourdes på Religionsportalen, inkl. arbejdsopgaver.

I går modtog jeg så denne mail fra en lærer, der havde afprøvet materialet:

I videoklippet “den hellige sakramentes procession” ser man ikke, hvad der sker med monstransen – pludselig er den væk! Det er lidt ærgeligt i forbindelse med analysen af ritualet – jeg formoder, at den blot bæres ud igen, men det er lidt ærgerligt, at man skal gætte sig til det.

Øv, tænkte jeg, nu var jeg lige færdig med det. Og herefter: det kan jo ikke være så svært at ændre. I løbet af en halv time havde videoklipperen og jeg fået lagt en ny version på nettet, og jeg kunne sende følgende svar afsted:

Tak for din kommentar. Jeg synes nu, det giver god mening at sige, at ritualet ved alteret slutter med at der knæles for monstransen og dermed for guden.
Imidlertid kan jeg godt se den pædagogiske pointe i, at det illustreres, at monstransen både bæres op på og ned fra alteret. Derfor har jeg været igennem råfilmen en gang mere og fundet et klip, der viser, at monstransen bæres væk fra alteret. Denne nye version af videoen kan du se her.

Så hermed en opfordring: Skriv, hvis du synes noget kunne ændres og forbedres!

Vh Poul Storgaard

Systime lancerer iBogen

Ulla Krag — Thu, 04 Mar 2010 14:34:58 +0000

Systime har udviklet et nyt medie. iBogen kombinerer bog og web og henter det bedste fra begge verdener.

iBogen udnytter bogens sekventielle struktur men rummer også alle netmediets interaktive muligheder, som quizzer, video, lyd og alternativ navigation.

Du kan især glæde dig til muligheden for at tilføje dine egne noter til materialet. Selve iBogen er kun tilgængelig online, men dine noter kan eksporteres, gemmes og bruges offline.

Se en videopræsentation af iBogen

Vi forventer at udgive de første iBøger i løbet af april, men allerede nu kan du se iBogens fordele på fx Psykologiens veje, der er frit tilgængelig indtil 1. august. Du kan også se nærmere på Plus til matematik, der har indbygget en avanceret lommeregner med ligningsløser og en graftegner.

Vi glæder os til at høre din mening og håber, du vil være med i udviklingen.

De moderne gennembrud 1870-1914

Jørn Jacobsen — Thu, 04 Mar 2010 12:53:54 +0000

Perioden rummede ikke blot ét, men derimod en lang række moderne gennembrud, som hver især bliver behandlet i denne bog. Derfor er ”De moderne gennembrud 1870-1914” meget velegnet til flerfaglige læsninger samt diverse forløb, hvori indgår fag som historie, billedkunst, religion, biologi, sprogfag og teknologi.

De gennembrud, der i perioden udviklede helt moderne og epokegørende udtryk, vedrører det naturvidenskabelige og teknologiske gennembrud, det religionskritiske gennembrud, det politiske og sociale gennembrud, det urbane gennembrud og det kønspolitiske gennembrud.

Alle disse gennembrud bliver beskrevet og sat i forbindelse med de litterære gennembrud, der kom til at kendetegne perioden i dansk og europæisk litteratur. Disse litterære gennembrud er det moderne gennembrud, det sjælelige gennembrud og det folkelige gennembrud.

I billedkunsten sker der et afgørende nybrud i begyndelsen af 1900-tallet i kunstnernes blik på og gengivelse af virkeligheden – et gennembrud, der indvarsler modernismen, som slår igennem før 1914 ude i Europa, og som får afgørende betydning for kunsten i Danmark i mellemkrigstiden.

Bogens enkelte dele kan læses tematisk og uafhængigt af hinanden, men kan naturligvis også læses i sin helhed. Del 1 giver et samlet overblik over hele perioden. De øvrige dele fokuserer på hvert sit moderne gennembrud og består dels af et generelt baggrundsmateriale, dels af litterære tekster og historiske kildetekster.

Tekstmaterialet består af både danske og udenlandske litterære tekster, historiske kildetekster og et omfattende billedmateriale fra såvel dansk som udenlandsk billedkunst. Tekster og billeder ”taler” til hinanden og er alle eksempler på og illustrationer af det tema, der bliver behandlet i bogens enkelte dele.

Denne bog kan først og fremmest benyttes om periodelæsning i faget dansk inden for alle de gymnasiale uddannelser.

Hvordan skriver man en projektrapport?

Poul Storgaard Mikkelsen — Wed, 03 Mar 2010 10:04:56 +0000

Eleverne er ofte usikre på de skriftlige genrer. Hvad betyder de begreber vi pr. automatik slynger ud for at forklare dette og hint? Hvilke krav er der til opbygningen af en opgave? Hvordan kommer man overhovedet i gang?

På religionsfagets b-niveau skal der udfærdiges en projektrapport, der skal fremlægges til eksamen. På Religionsportalen ligger der nu en vejledning – henvendt til elever og kursister – der handler om følgende:

hvilket omfang skal projektrapporten have?
hvordan zoomer man ind på et emne, så det bliver overskueligt?
hvilke afsnit skal veje tungest i opgaven?
hvad gør man til eksamen?

Vis den til dine elever!

Venlig hilsen

Poul Storgaard

Omslaget til Kinas historie

Thorkil Smitt — Tue, 02 Mar 2010 15:06:38 +0000

Historie om omslaget til Kina efter 1840

I forbindelse med ”Verden i Nyeste Tid”, Systime 2008, indledte vi et samarbejde med kunstneren Per Tjørnild, Ødum.

Vi gav ham en bunden opgave, og efter at have briefet ham meget grundigt om indhold af bogen samt forslag til, hvordan dette kunne illustreres, udarbejdede han en arbejdsskitse, kladde, som vi kritiserede konstruktivt.

Derefter lavede Per Tjørnild den akvarel, der blev forsiden til ”Verden i Nyeste Tid”. Vi synes, den er vellykket, da den på mange måder illustrerer store dele af indholdet af bogen. Vi lavede også en opgave til forsiden, som historisk kilde på www.nyestetid.systime.dk

Men det er selvfølgelig lidt problematisk for den, der kender forsidens ophavssituation, for den er jo IKKE en kunstners fortolkning af verden i nyeste tid, men et bestillingsarbejde med et relativt bundet mandat. Men for den, der ikke kender ophavssituationen, kan den jo nemt tjene som en ikke-skriftlig kilde, der kan dyrkes kildekritik på. Og nu, hvor alle historielærere via denne oplysning, har mulighed for at vide besked om ophavssituationen, kan de jo afslutte en eventuel gennemgang med at afsløre disse oplysninger for eleverne, der så kan spekulere lidt over, hvad det betyder for værdien af deres tolkninger.

I forbindelse med ”Kina efter 1840”, har vi fortsat samarbejdet med Per Tjørnild. Denne gang blev han igen briefet grundigt om indhold af bogen. Vi ønskede blandt andet, at omslaget skulle indeholde en drage, hvis hoved skulle være Maos officielle kontrafej, og endvidere at han, Mao, skulle have to gange to øjne, parallelt over hinanden, ligesom de kinesiske skrifttegns fader. Dette skulle symbolisere, at Mao var den, der tolkede skriften fra han tog magten i KKP til sin død i 1976. Vi ønskede endvidere, at den kinesiske drages hale skulle illustrere Den Lange March. Endvidere ville vi gerne have yin og yang indbygget i forsiden, ligesom vi gerne ville have Den Himmelske Freds Plads samt Pearl Tower i Shanghai til at pryde omslaget. Per Tjørnild udarbejdede viste skitse til omslaget.

Naturligvis er det vigtigt, at kunstneren har en vis frihed, men vi var dog kede af, at pandaen, som vi aldrig havde talt om, var så stor og fik så fremtrædende en placering. Til gengæld synes vi, at det var elegant, at Per Tjørnild havde valgt at gøre den første del af dragens hale til Den Store Mur, mens vi var kede af Maos skæg. Vi var tilfredse med den svage yin og yang struktur, samt med hvordan Kinas bjerge, rismarker og bambusskove er illustreret. Det kinesiske tegn, som kunstneren på eget initiativ havde lagt ind, kunne to kinesiske lærere på besøg ikke genkende. De to kinesiske gæster måtte lige synke en ekstra gang, da de så Mao afbilledet som fire-øjet drage.

Endvidere synes vi, at skitsen viste et lidt for gammeldags billede af det dynamiske Kina, hvorfor vi ønskede, at den endelige akvarel skal signalere et mere moderne Kina blandt andet ved at gøre Pearl Tower større og ved at inkludere flere bygninger fra Shanghais skyline fra The Bund. Og i stedet for det tegn, der ikke betyder noget på kinesisk, vil der på omslaget nu være en svag struktur af de fire kinesiske tegn, som betyder Det Harmonisk Samfund. Der er overskriften for det samfund, Kinas Kommunistiske Parti angiveligt arbejder for at virkeliggøre. Og det er jo en forestilling, der har rødder i kejsertidens Kina. Mao vil naturligvis optræde uden skæg, og pandaen bliver mindre og flyttet ned i venstre hjørne, hvor der vil stå ”Made in China” på den.

Måske kunne man også denne gang overveje at lave en metodeopgave til omslaget som ikke skriftlig kilde. I det mindste må en lærebog til historie godt være iøjnefaldende og i bedste fald være med til at vække interesse for faget.

Eventyret om fortællermodellerne

Jørn Ingemann — Mon, 01 Mar 2010 21:56:10 +0000

Her følger en sammenfatning af forløb og seneste nyt i fortællerbegrebs-debatten på Systime Lab og på textanalyse.systime.dk:

Oktober 2009: Efter at have forelagt en fortællermodel for jer lærere på Systime Lab, der bl.a. indeholdt begreber som personal og apersonal fortæller – og som nogle lærere mente var lidt for komplekse at præsentere for elever i 9. kl. og i 1. g/1. hf – valgte jeg:
- at droppe udtrykkene personal og apersonal fortæller, fordi der tydeligvis ikke er konsensus om betydningen af disse begreber. I stedet indføjede jeg begreberne diegetisk og ikke-diegetisk fortæller.
- at lave fortæller-modeller i forskellige sværhedsgrader, nemlig for begyndere, trænede begyndere, let øvede og øvede.
December 2009: Efter at have fremlagt disse nye modeller på Systime Lab, fik jeg nogle fagligt relevante og konstruktive reaktioner på bl.a. brugen og definitionerne af begreberne implicit og eksplicit fortæller.
Som en lærer formulerede sin indvending mod min anvendelse af disse begreber:

Jeg forstår ikke, at du kalder en skjult fortæller for “implicit”. Som jeg kender og bruger begrebet “implicit fortæller” er det som forfatterstemmen bag fortælleren. Altså er det aldrig selve fortælleren og denne vil i min begrebsverden altid være den eksplicitte uanset om denne er alvidende, observerende/objektiv eller noget helt tredje.”
Februar 2010: Jeg har nu implementeret 3 fortællermodeller på textanalyse. Det er en model for begyndere, en for trænede begyndere og endelig én model, der kan bruges af både letøvede og øvede.De væsentligste ændringer ved de nye modeller – i forhold til december-modellerne – er, at jeg helt har droppet niveauet, hvor der skelnes mellem implicit og eksplicit fortæller. Det har jeg gjort af samme grund, som da jeg slettede brugen af personal og apersonal fortæller: Der er simpelthen ikke konsensus om brugen af og opfattelse af betydningen af begreberne implicit og eksplicit fortæller i undervisningsverdenen.
Læs eventuelt artiklen ‘Implicit og eksplicit fortæller‘, hvor jeg har forsøgt at redegøre for tre forskellige opfattelser.

Læs eventuelt mere detaljeret om hele sagsforløbet og se flere læreres kommentarer til fortællermodellerne.

De af jer, der har licens til textanalyse, kan nu se fortællermodellerne for hhv. begyndere, trænede begyndere og let øvede/øvede.