Jørn Ingemann KnudsenAf Jørn Ingemann, 23. oktober 2008 kl. 10:09
Vis brugerens profil
Website

Textanalyse.systime.dk er en guide til dig, der skal arbejde med tekstanalyse. På sitet er der forskellige former for vejledninger i, hvordan du kan analysere følgende genrer: roman, novelle, eventyr, digt, artikel, reklamebillede, reklamefilm, fiktionsfilm og kunstbillede (maleri eller fotografi).

På textanalyse.systime.dk kan du bl.a. finde:

  • Analysevejledninger: Vejledninger i, hvordan man kan analysere romaner og novelle, digte, artikler, reklamebilleder, reklamefilm, film, kunstbilleder, eventyr og børnelitterære tekster. Der findes både ‘en kort’ og ‘en grundig’ vejledning til hver genre.
  • Værktøjskasser, dvs. modeller, der giver et overblik over en analyses mulige hovedpunkter.
  • Reklamebilleder: Mere end 700 reklamebilleder. En del billeder bruges som eksempelmateriale, mens andre indgår i et omfattende billedarkiv.
  • Reklamefilm: Næsten 300, især danske, men også udenlandske reklamefilm. Nogle få bruges som eksempelmateriale, mens de fleste indgår i et arkiv, som lærere og elever kan vælge ud af, når de skal finde en reklamefilm at analysere.
  • Kunstbilleder: Mere end hundrede kunstmalerier (og kunstfotografier), der bruges som eksempler på en kunstners anvendelse af forskellige virkemidler
  • Leksika: En meget stor leksikalsk afdeling på hjemmesiden, som består af letforståelige forklaringer på mere end tusind danskfaglige begreber.
  • Modeller: Mange modeller, der kan være relevante i analysemæssig sammenhæng, vises og forklares på hjemmesiden.

Har du nogle forslag til forbedringer eller til nyt ‘stof’ på textanalyse.systime.dk – så kontakt endelig textanalyse.
Har du kritiske bemærkninger til menustruktur, navigation, design eller selve indholdet på textanalyse.systime.dk - så kontakt endelig textanalyse.

På forhånd tusind tak for din deltagelse.

Kommentarer

  1. Martin Mortensen Af Martin Mortensen, 29. marts 2009 kl. 19:08

    Jeg prøver nu for tredie gang. Hvad er prisen for adgang til textanalyse? Jeg læser 12 kr.
    Er det pr elev eller hvad? Jeg har 14 elever i 9 klasse. Vil det sige 168 kr.

  2. Jørn Ingemann Knudsen Af Jørn Ingemann Knudsen, 30. marts 2009 kl. 1:34

    Hej Martin

    Jeg har desværre ikke opdaget, at du har prøvet at henvende dig to gange før. Så jeg vil skynde mig at svare dig nu (jeg har for en sikkerheds skyld også sendt en mail).

    Dit regnestykke er (desværre) ikke helt rigtigt.

    Du har 2 muligheder:

    1) Køb lærer/klasselicens til dig selv og eleverne i din klasse. Pris: Antallet af elever i din klasse gange 50 kr. (eksklusiv moms). Abonnementet er 4-årigt. Hvis I er 1 lærer + 14 elever lyder regnestykket: 15 x 50 = 750 kr.

    2) Køb skolelicens til hele overbygningen på din skole. Pris. Antallet af elever i overbygningen gange 10 kr. Abonnementet er 1-årigt. Hvis I er fx 75 elever i overbygningen lyder regnestykket: 75 x 10 kr. = 750 kr.

    Læs mere om textanalyses licenspriser.

    Du kan læse om de forskellige licenstyper på systime.dk.

    Venlig hilsen Jørn

Tilføj kommentar