Jørn Ingemann KnudsenAf Jørn Ingemann, 27. oktober 2009 kl. 16:03
Vis brugerens profil

Når man skal analysere en opdigtet tekst, kan det jo i nogle tilfælde være vigtigt at undersøge fortællerforholdene i teksten.

textanalyse.systime.dk har jeg nørdet lidt med at udarbejde en oversigt over nogle af de forskellige fortællertyper og deres kendetegn:

 

Fortælleroversigt

Klik på modellen herover – og bliv ført frem til den rigtige model.

Jeg er meget interesseret i at høre din mening om oversigtens pædagogiske værdi? Er oversigten vejledende eller vildledende for elever i gymnasiet?  Er den for kompliceret eller for simpel? Åbner eller lukker den for forståelse af fortællerbegrebet?

Ved at klikke på den rigtige models forskellige fortællerkendetegn/fortællertyper, vil der være mulighed for at læse lidt mere om fortællertypen.

Der er fri adgang til oversigten og dens begrebs-forklaringer. For jeg vil gerne give alle interesserede dansklærere mulighed for at kommentere fortælleroversigten - både jer, der har licens til textanalyse.systime.dk - og jer, der ikke har.

Venlig hilsen

Ekstern projektleder – Jørn Ingemann

Kommentarer

  1. Ole Schultz Larsen Af Ole Schultz Larsen, 31. oktober 2009 kl. 7:58

    Kære Jørn
    Jeg har med held brugt dit fine skema om fortællertyper i en 2g. Det gav eleverne et fint overblik. Jeg havde blot det lille problem, at du også kalder jeg-fortælleren for en personal fortæller. På mit gymnasium er en personal fortæller lig med den personbundne 3. persons-fortæller, altså den du kalder for en han/hun-fortæller. Det er, så vidt jeg kan se, selvfølgelig først og fremmest et spørgsmål om ord. Men det kunne jo være interessant at undersøge, om der i ungdomsuddannelserne er skabt en konsensus for at kalde den personbundne 3. persons-fortæller for en personal fortæller og om nogle måske endda har særlige argumenter for at adskille denne fra jeg-fortælleren … eller om det blot er på mit gymnasium der er konsensus!

    Mvh Ole Schultz Larsen

  2. Anella Juelsgaard Af Anella Juelsgaard, 24. november 2009 kl. 10:25

    Hej Jørn
    Jeg har ikke prøvet at bruge dit skema, men det ser ret lovende ud. Jeg kunne godt bruge et teksteksempel på en eksplicit han/hun fortæller. Vil den eksplicitte fortæller ikke være den person, der er bærer af synsvinklen?
    Jeg er iøvrigt enig med Ole Schultz Larsen i hans betragtninger om den personale fortæller
    mvh
    Anella Juelsgaard

  3. Vibeke Wass Af Vibeke Wass, 24. november 2009 kl. 11:10

    Jeg er enig med de to øvrige, men vil opfordre til, at du udover at kalder det “han/hun-fortæller”, også kalder det 3. personfortæller.
    Jeg-fortælleren bør fremstå som både 1. personfortæller og jeg-fortæller.

    Det kunne være rigtig godt, hvis det fremgår meget tydeligt, at forfatteren står udenfor fortællingen, og at fortælleren er en del af fortællingen. Det er ofte et problem ifbm. en jeg-fortæller, at eleverne bliver forvirrede.

    Venlige hilsner
    Vibeke Wass

  4. Jørgen Hoyer Af Jørgen Hoyer, 24. november 2009 kl. 15:38

    Jeg kan ikke forstå, at man kan benævne en “han”- fortæller for en eksplicit fortæller. Der er da en fortællerstemme – uden for den benævnte “han” – som beretter? Det vil sige en implicit fortæller.
    Den peronale fortæller kan selvføgelig godt udtrykke “hans” indre følelse, men der vil jo ofte opstå en afstand mellem personen og den skjulte fortæller.
    Venlig hilsen
    Jørgen Hoyer

  5. Jørn Ingemann Knudsen Af Jørn Ingemann Knudsen, 24. november 2009 kl. 18:10

    Fra en lærer på Aalborg Handelsskole har jeg – via textanalyse.dk – modtaget denne kommentar til fortællermodellen:

    Hej Jørn

    Jeg synes, at siden ser spændende ud, og tænker det kan hjælpe mine elever – måske især de elever, som i forvejen er skrappe til tekstanalysen. Denne gruppe vil kunne få meget ud af modellen.
    De svagere elever, som har svært ved at få det analytiske niveau til at træde tydeligt frem i deres tekstarbejde, vil måske kunne gøre sig nogle iagttagelser i teksten med modellen som inspirationsredskab,og det er da en ok start. Modellen er således fin, blot den fungerer i samspil med andet materiale.
    Jeg tænker, at den især er rigtig god til eleverne i 3. g – da de har mødt de forskellige typer af fortællere i deres daglige tekstarbejde, og derfor har nogle konkrete tekster at forbinde begreberne med.
    Jeg er dog lidt betænkelig ved, at du har skrevet forfatter over fortælleren – forstår godt hvorfor – men jeg arbejder meget med at få eleverne til at indse, at en jegfortæller ikke er identisk med forfatteren. Måske kunne du på en eller anden måde markere grafisk, at det ikke skal ses som en direkte forbindelse.
    Jeg er endvidere enig med Ole Schultz Larsen mfl. i betragtningerne om den personale fortæller – sådan er det også på Handelsgymnasiet, hvor jeg er ansat.
    Tak for et fint tiltag, som jeg agter at afprøve i praksis på mine danskhold.

  6. Jørn Ingemann Knudsen Af Jørn Ingemann Knudsen, 24. november 2009 kl. 18:17

    Fra en lærer på Bornholm har vi modtaget denne bemærkning angående fortællermodellen:

    “Kunne man forestille sig, at Viden kom oven over Rolle?”

  7. Lars Chr. Steenberg Af Lars Chr. Steenberg, 25. november 2009 kl. 5:57

    Kære Jørn Ingemann Knudsen

    For nogle år siden skrev jeg ph.d om fortællingens retorik og gjorde bl. a. en del
    ud af fortællere – ikke mindst af hvordan man skelner mellem de pålidelige og de
    upålidelige. Den udkom på RUCs forlag i 2007, men er nok mest egnet for under-
    visning på universitetsniveau.

    For det første er jeg glad for at “den implicitte fortæller” bruges rigtigt, og du ikke,
    som mange gør det, bruger betegnelsen synonymt med “den implicitte forfatter”, som er det styrende princip bag en tekst (the implied author). I dit skema er fortælleren en fortæller, og det skal han være, hvis det ikke skal blive til begrebsforvirring.

    For det andet er jeg enig med dig i at kalde både jeg-fortælleren og han/hun-for-
    tælleren for personale. Forskellen mellem dem er i de fleste tilfælde lille, og hos
    nogle forfattere – f. eks. Helle Helle – er den største forskel den, at i hendes jeg-
    fortællinger kan det være svært at bestemme fortællerens køn. Desuden ville det
    rent sprogligt være dybt ulogisk, at en jeg-fortæller ikke er personal.

    For det tredje synes jeg vi skal holde fast ved at kalde det “en upålidelig fortæller”,
    når vi har at gøre med en fortæller, der ikke taler i overensstemmelse med værkets
    normsystem (the implied author). Du bruger også andre adjektiver, men det er der
    ingen grund til. Fra starten blev Wayne C. Booths betegnelse “unreliable narrator”
    oversat “upålidelig fortæller”, og hvis man laver om på det, skaber man bare termi-
    nologisk forvirring.

    På disse tre punkter er jeg enig med dig i dit skema, og jeg synes det ser anven-
    deligt ud. Dog ville jeg fjerne pilen fra den tredje persons alvidende fortæller til den
    upålidelige fortæller. Hvis en sådan gammeldags, autoritativ fortæller er andet end
    troværdig, er det fordi han bruger ironi – f. eks. faux naïf kommentarer som Scher-
    figs i Det forsømte forår. Ellers er det en del af det at være alvidende og autoritativ,
    at fortælleren taler i overensstemmelse med værkets normsystem – og det gør
    Scherfigs fortæller jo også, hvis man bare forstår ham rigtigt.

    Så tak for modellen. Jeg tror jeg vil bruge den, for den ser pædagogisk ud, og det
    er vigtigt, når man formidle disse begreber til vore elever i gymnasiet.

    mvh, Lars Chr. Steenberg – Himmelev Gymnasium og hf.

  8. Marianne Andersen Af Marianne Andersen, 25. november 2009 kl. 10:33

    Kære Jørn

    Selv for folke- og privatskolelærere er dit skema brugbart.Jeg vil nok ikke bruge alle muligheder, da det vil være for meget for elever fra 7.- 10. klasse. Men det er brugbart til at bruge dine forklaringer på en del af typerne, så eleverne på den måde har et forklaringsredskab ved hånden, hvis de skulle komme i tvivl. Så kan uddybningen komme videre for de elever, der efter 9.- eller 10.klasse frekventerer gymnasiet.

    Venlig hilsen Marianne

  9. Jørn Ingemann Af Jørn Ingemann, 25. november 2009 kl. 14:08

    Fra en lærer lyder det:
    “Godt overskueligt skema. Godt at man kan klikke på forskellige fortællertyper og få en uddybende forklaring.”

  10. Jørn Ingemann Af Jørn Ingemann, 25. november 2009 kl. 14:11

    Kopi af kommentar fra lærers e-mail til textanalyse:
    “Skemaet er overskueligt og instruktivt. Det eneste, der forekommer ‘ulogisk’ er, at ‘jegfortælleren’ kan være både apersonal og personal. Har du et eksempel på en apersonal jeg-fortæller? Hvis en sådan kan forekomme, så kan en apersonal 3. personsfortæller vel også være en mulighed?”

  11. Jørn Ingemann Af Jørn Ingemann, 25. november 2009 kl. 14:33

    Og en lærer siger til textanalyse:
    “Jeg synes oversigten ser spændende ud, men jeg synes at introduktionen af så mange fortællertypekriterier komplicerer tingene unødvendigt for eleverne.”

Tilføj kommentar