Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder
Grundig lærebog om typiske virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder med detaljeret gennemgang af virkemidlerne skrift, tale og lyd/musik.
Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder handler om typiske virkemidler i følgende fire genrer:
- Faste reklamer (reklamebilleder)
- Levende reklamer (reklamefilm)
- Film (fiktionsfilm)
- Kunstbilleder (malerier og fotografier)
Bogen er tænkt til brug i danskundervisningen på ungdomsuddannelser. Særlig relevant vil den være, når der arbejdes med det stofområde, der i bekendtgørelser for danskfaget kaldes ’det mediemæssige stofområde’ (stx, hf), ’mediedimensionen’ (htx), ’billeder og kommerciel kommunikation’ (hhx) eller lignende.
Bogen kan også med fordel bruges som håndbog i analyse af reklamer, film og kunstbilleder af lærere i folkeskoler og af studerende på videregående uddannelser, fx læreruddannelsen.
Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder adskiller sig fra andre lærebøger om samme emneområde ved, at den indeholder en relativ detaljeret gennemgang af virkemidlerne skrift, tale og lyd/musik. Disse virkemidler er nemlig ofte lige så vigtige at forholde sig til som de rent visuelle, når man arbejder med analyse af billedmedier.
I bogen introduceres et begreb, der kaldes ‘fremstillingskoncept’. Det refererer til afsenderens forsøg på at lede modtagerens oplevelse og/eller forståelse på vej via en antitetisk, intertekstuel, humoristisk/ironisk/sarkastisk eller metaforisk/symbolsk/allegorisk tilgang. Dermed præsenteres et værktøj, som eleven kan bruge til at få øje på lag i billedet, han/hun måske ellers ikke ville have lagt mærke til.
Venlig hilsen Jørn Ingemann Knudsen, bogens forfatter
2 kommentarer til Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder
Skriv en kommentar Annuller kommentar
- 13 votes Printerfunktion
1 comment - 4 votes Opgaveri et nyt vindue
2 comments - 12 votes Brug HTML 5
5 comments
- 13 votes Printerfunktion




hvordan analyserer man en tekst og et billed
Hej Lasse
Det vil være alt for omfattende, hvis jeg her skal vejlede dig i, hvordan du kan analysere forskellige typer af tekster (noveller, digte, artikler mv.) og forskellige former for billeder (reklamebilleder, kunstbilleder, pressefotos mv.).
I stedet vil jeg henvise dig til vores hjemmeside http://textanalyse.systime.dk, som netop er et site, hvor du kan få ideer til, hvordan du kan forskellige tekst- og billedgenrer. Hvis din skole ikke har licens til dette site, kan du selv købe en privatlicens.
En anden mulighed er, at du prøver at få hjælp fra nogle af dine klasekammerater og/eller fra din dansklærer.
Venlig hilsen Jørn