Poul Storgaard MikkelsenAf Poul Storgaard Mikkelsen, 9. marts 2010 kl. 13:10
Vis brugerens profil

Netmediet giver mulighed for hurtige ændringer – og ikke mindst forbedringer – af undervisningsmaterialet. I sidste uge lagde jeg en video med Det hellige sakramentes procession i Lourdes på Religionsportalen, inkl. arbejdsopgaver.

I går modtog jeg så denne mail fra en lærer, der havde afprøvet materialet:

I videoklippet “den hellige sakramentes procession” ser man ikke, hvad der sker med monstransen – pludselig er den væk! Det er lidt ærgeligt i forbindelse med analysen af ritualet – jeg formoder, at den blot bæres ud igen, men det er lidt ærgerligt, at man skal gætte sig til det.

Øv, tænkte jeg, nu var jeg lige færdig med det. Og herefter: det kan jo ikke være så svært at ændre. I løbet af en halv time havde videoklipperen og jeg fået lagt en ny version på nettet, og jeg kunne sende følgende svar afsted:

Tak for din kommentar. Jeg synes nu, det giver god mening at sige, at ritualet ved alteret slutter med at der knæles for monstransen og dermed for guden.
Imidlertid kan jeg godt se den pædagogiske pointe i, at det illustreres, at monstransen både bæres op på og ned fra alteret. Derfor har jeg været igennem råfilmen en gang mere og fundet et klip, der viser, at monstransen bæres væk fra alteret. Denne nye version af videoen kan du se her.

Så hermed en opfordring: Skriv, hvis du synes noget kunne ændres og forbedres!

Vh Poul Storgaard

Tilføj kommentar