Et samlet begrebsapparat til AT: I skolernes sommerferie er der hundetravlt herinde, med arbejde på hjemmesider og på bøger, der skal sendes til tryk, så de kan ligge klar til skolestart. I sommer var der det særlige, at jeg fik en masse meldinger fra forfattere, at de havde haft elever til eksamen i AT – og at DET havde været  rent WILD WEST.

Hvis man ser bort fra, at lærerne forsøgte at undgå at slagte eleverne, fordi det var første gang denne eksamen blev gennemført – dog ikke forstået sådan, at eleverne bare kan vente sig NÆSTE år, går jeg ud fra – og at skolernes praksis varierede systematisk, så havde disse meldinger et budskab, og det var, at eleverne manglede et fælles sprog og et samlet begrebsapparat, der rakte udover formuleringer om den hermeneutiske cirkel.

Dette problem forsøger vi at rette op på med denne titel, som vi nu er på vej med.

 
Om bloggeren

Stefan Emkjær

6 kommentarer til Begrebsapparatet til AT

  1. dominique otoul siger:

    Hej, jeg har kun nået et hurtigt kig på materialet og det lyder spændende, men jeg fik straks øje på at naturgeografi og geografi i det hele taget slet ikke optræder i materialet (i hvert fald ikke på begrebslisten) – hvorfor har det ikke en plads ved siden af biologi, fysik og kemi i det naturvidenskabelige område?

  2. Anne-Mette Ibsen siger:

    Kære Systime
    Godt vi har jer, nu skal vi bare have det læst!
    Venligvis
    Anne-Mette

  3. Erik Lauridsen siger:

    Geografi udmærker sig bl.a. ved at arbejde med verdens rumlige organisation. Hvem tager sig f.eks. af den fysiske planlægning. Metodemæssigt kunne inddrages kort, GPS og GIS.

  4. Lene Lecker siger:

    Ser interessant ud. Hvad betyder det at den er på vej? Hvornår udkommer den?

  5. Stefan Emkjær siger:

    Kære alle,

    Jeg regner med, at vi udkommer i midten af maj, så der er tid til på skolerne at se på sagerne inden skolestart. Udgivelsestidspunktet afhænger af, om vi virkelig er kommet afsted med at komme udenom Naturgeografi og det vender jeg lige med forfattergruppen og ser, om der skulle ske tilføjelser af begreber.

    Det er ikke alle fag, der er medtaget som fag, fordi vi mest har tænkt i fagfamilier og således prøvet at finde begreber, der ikke var snævert relateret til et fag, men i stedet til en terminologi, som man bruger indenfor flere fag på samme tid.

    Også derfor kunne det være fint med forslag til, hvilke opslag der yderligere skulle med, hvis naturgeografi skulle dækkes bedre end både Dominique og Erik vurderer, at vores bog lægger op til?

  6. Pernille Ehlers siger:

    Kære Alle,

    Jeg har ikke mulighed for at gå nærmere ind i det lige nu; men med de erfaringer jeg har høstet som redaktør af en bog om “Geofaglighed som kompetencer”, der udkom i november 2009, synes jeg bestemt I skal se på det særlige ved naturgeografi (geofagligheden) i fht det naturvidenskabelige fagfamilie. Nogle af vores “begynderproblemer” i forbindelse med gymnasiets første år med AT er jo at opdelingerne og metodekategoriseringerne har været alt for “mekaniske”. Og det kunne det jo være dejligt hvis jeres bog kunne råde lidt bod på det – til glæde for kvaliteten og udviklingsarbejdet med AT.

    venlig hilsen Pernille

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

close