Peder Meyhoff og Peter Kennebo er i gang med at lave en ny udgivelse med norske og svenske tekster i dansk. De har skrevet nedenstående om deres tekstvalg.
Lederen i sidste nummer af Dansklærerforeningens Dansk Noter handlede om ’det nordiske’. Her bliver nævnt forskellige grunde til at beskæftige sig med svensk og norsk i gymnasiet:
- man øger den generelle sproglige forståelse
- man gør det lettere at forklare det danske sprogs særlige historie
- det gør det muligt at inddrage et større korpus af tekster
- det kan åbne for en større sproglig fleksibilitet, smidighed og tolerance
Vi er enige! Og til lederen kan man bl.a. tilføje at svensk og norske tekster kan supplere læsningen af danske tekster, at de kan give os større forståelse for vore nabofolks særlige historie, og at de kan give os meget spændende læseoplevelser.
Imidlertid mangler der ajourførte antologier, der præsenterer et rimeligt stort og bredt antal svenske og norske tekster. Men det problem er heldigvis ved at være løst. Vi er netop ved at lægge de sidste hænder på en antologi med op imod 40 forskellige svenske og norske tekster, herunder en enkelt finlandssvensk og et mindre antal nynorske.
Vi har gjort meget ud af at få teksterne til både at spille op mod hinanden og med kendte danske tekster. Bl.a. har vi valgt det afsnit i Jan Guillous Tjuvarnes marknad, hvor Pierre fra Ondskan fortæller, hvad han bedrevet, siden han som 16-årig stak af fra kostskolen Solbacka. Og vi har valgt et uddrag af Märta Tikkanens Män kan inte våldtas, bl.a. fordi det lægger op til Stieg Larsons beskrivelse af Lisbeth Salanders hævn i Män som hatar kvinnor. Og fra Maria Svelands Bittarfittan har vi valgt et afsnit, hvor fortælleren interviewer Suzanne Brøgger. Vi har også skelet lidt til forfattere med forbindelse til Danmark, og bl.a. derfor er ’halvdanskere’ som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Sigrid Undset, Aksel Sandemose, Lars Saabye Christensen og Per Petterson kommet med (der er dog også andre grunde til at disse forfattere er med!).
De ældste tekster er de svenske og norske nationalsange, der er en lille håndfuld fra det moderne gennembrud og to små håndfulde fra tiden op til 1960’erne. Samt pænt mange fra de sidste to årtier.
Pt. er flg. forfattere på listen: Richard Dybeck, Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, August Strindberg, Victoria Benedictsson, Per Sivle, Amalie Skram, Selma Lagerlöf, Sigrid Undset, Kristofer Uppdal, Knut Hamsun, Rudolf Nielsen, Ivar Lo-Johansson, Vilhelm Moberg, Pär Lagerkvist, Nordahl Grieg, Arnulf Øverland, Sigurd Hoel, Aksel Sandemose, Sara Lidman, Dag Solstad, Edvard Hoem, Mikael Wiehe, Märta Tikkanen, Herbjørg Wassmo, Sjöwall og Wahlöö, Kjell Askildsen, Ulf Lundell, Jan Guillou, Stieg Larsson, Lars Saabye Christensen, Erlend Loe, Liv Køltzow, Mikael Niemi, Jonas Gardell, Jan Kjærstad, Kerstin Ekman, Per Petterson og Maria Sveland.
Men det er nok for mange forfattere med – selvom der sikkert er mange, der savner nogle af deres yndlingsforfattere. Men når man laver en sådan antologi, bliver man nødt til at kille darlinger! Vi bliver formentlig nødt til at klippe nogle af de nævnte forfattere ud, eller flytte dem over på bogens websted. Bl.a. fordi der også skal blive plads til gode billeder, der illustrerer det særlige svenske eller norske.
Bogen koncentrer sig om teksterne, men der er desuden relativt kortfattede præsentationer af de enkelte perioder og tekster. Desuden en halvlang sproghistorisk oversigt med hovedvægt på de systematiske forskelle på de tre sprog, sådan som de fremstår i teksterne. Til bogen hører et websted med fyldige forfatterpræsentationer og med mange link og supplerende tekster. Desuden er der også en sektion om nyere svenske og norske film.
Stefan Emkjær
2 kommentarer til Norsk og svensk i dansk
Skriv en kommentar
Kurser fra Systime
Systime Ajour
Bliv forfatter
Så er antologien med svenske og norske tekster ved at være klar. Nu mangler vi stort set kun at placere billeder og at få justeret de sidste tekster. Men desværre har vi været nødt til at skære kraftigt i teksterne; der var alt for mange oplagte kandidater. Vi stod med valget mellem at have et alt for tyndt udvalg af tekster fra de sidste ca. 150 år – eller kun at medtage tekster yngre 2. Verdenskrig. Vi valgte det sidste, og det har gjort det muligt at få plads til et rimeligt bredt udvalg af tekster.
Vi begynder med to norske romaner, der begge diskuterer årsagerne til at nazismen kunne slå rod blandt ellers ’fornuftige’ nordmænd. Den første er Sigurd Hoel, der (i Møte ved milepelen) når frem til den forsigtige konklusion, at nazismen er vort uægte barn. Herfra er også et lille klip om angsten for ægteskabet og det at binde sig for tidligt. Den næste er Aksel Sandemose der (i Varulven) kommer med en freudiansk forklaring. Herefter springer vi til svenskeren Per Olov Enquist, der (i Legionärerna) diskuterer et pt. meget aktuelt emne, udlevering af flygtninge. Enquist er også med fordi han introducerer en helt ny genre, den dokumentariske roman.
Vi indleder afsnittet om de politiske 1970’ere med Sara Lidman, der (i Gruva) formidler en Kiruna-arbejders tanker om sprog og magt. Herefter følger to nordmænd, først Dag Solstad der på radikalt bokmål (i 25. septemberplassen) tager tråden op fra Hoels tanker om ægteskabet, og derefter Edvard Hoem der på nynorsk (i Kjærleikens ferjereiser) sætter fokus på usikkerhed og forandring i en norsk udkant. Denne roman, der også er bemærkelsesværdig ved at lege med forholdet mellem fortæller og fiktion, er aldrig blevet oversat til dansk. Den feministiske bevægelse er repræsenteret med finlandssvenskeren Märta Tikkanens skildring af en kvindes hævn af en voldtægt (i Män kan inte våldtas). Hun foregriber her en af de mest spektakulære scener i Stieg Larsens Män der hatar kvinnor. Dén scene er også med! Også Mikael Wiehes sang om Titanics – og teknologioptimismens – forlis er med.
De samfundskritiske krimier indledes – selvfølgelig – med Sjöwall och Wahlöö (Terroristerna) og fortsættes med Jan Guillous Tjuvarnas marknad. Vi har valgt det afsnit, der afslører hvad der videre skete med Pierre efter at han i Ondskan stak af fra kostskolen Solbacka. Endelig har vi medtaget det meget spektakulære afsnit fra Stiegs Larsons Män der hatar kvinnor, der skildrer Salanders hævn over advokaten Bjurmann.
Fra de mere individ-centerede 1980’ere har vi Herbjørg Wassmos skildring af hvordan ’tyskertøsen’ Tora får at vide hvem hendes far var (i Huset med den blinde glassveranda). Den er skrevet på en blanding af bokmål og nordnorsk dialekt. Vi præsenterer også bokmåls-forfatteren Kjell Askildsens nærmest Kafka-agtige krimi-novelle Carl Lange. Den er ikke oversat til dansk, men er nok antologiens mest ’dansk-agtige’ tekst. Vi har også den nyere, men næsten ligeså ’dansk-agtige’ Per Petterson med (med Ut og stjæle hester). Han er en Hemingway-inspiret forfatter, hvor der ofte sker mere mellem linjerne end på dem. Også den griber ligesom Wassmo-teksten tilbage til 2. verdenskrig.
Under temaet Erindring og fiktion præsenterer vi dels bokmåls-forfatteren Lars Saabye Christensen (novellen Gugg), tornedalfinnen Mikael Niemi – der dog skriver på svensk – samt de to andre svenskere Jonas Gardell og Maria Sveland (med hhv. Populærmusik från Vittula, Jenny og Bittarfittan). Af disse er Jenny endnu ikke udgivet på dansk. Fra Bittarfittan har vi valgt det afsnit, hvor fortælleren interviewer danske Suzanne Brøgger!
Vi slutter antologien med temaet Natur og kultur. Her præsenterer vi Ulf Lundells kendte sang Öppna landskab, Kerstin Ekmans skildring af retssagen mod samen Klemens, der har dræbt en ulv (fra Skraplotter; episoden danner forlæg for filmen Vargland) samt bokmåls-forfatteren Erlend Loes postmoderne version af Hamsuns Markens grøde (Doppler).
Afhængigt af placeringen af billederne, vil mindst endnu én norsk forfatter kommer med, enten Liv Køltzow (med Verden forsvinner), Jostein Gaarder (Sofies verden) eller en tekst af Jan Kjærstad. Hvis Køltzows roman kommer med, bliver det afslutningen, der foregår på en strand i Nordsjælland.
Bogen indledes med et længere afsnit om de nordiske sprog historie. Her er hovedvægten lagt på de forskelle, man ser, når man læser antologiens tekster. Vi har desuden gjort meget ud af at lave en omfattende og lettilgængelig glosesamling – der ofte er suppleret med sproghistoriske oplysninger. Det er vores håb at sproghistorien og gloserne vil gøre det let at bruge bogen. Det er i hvert fald det, der meningen! Der er udgivet rigtig mange spændende bøger på både svensk og norsk, og vi vil meget gerne være med til at promovere dem for den danske gymnasieungdom – og deres lærere!
Det er meningen, at de ældre tekster der i første omgang er skåret væk, vil blive tilgængelige på bogens websted. Her vil også komme også til at ligge præsentationer af bogens forfattere. Disse præsentationer vil være klar allerede i august 2009. Webstedet vil også komme til at indeholde informationer om norske og svenske film.
Norsk og svensk – nu også med websider
Webstedet til Norsk og svensk i dansk er nu ved at være færdig – i første omgang i hvert fald. Det indeholder nu præsentationer af samtlige bogens forfattere. De første sider om film er lagt ud, og de første arbejdsspørgsmål er også på plads. der ligger også allerede forskellige supplerende sider, bl.a. med link til videregående læsning og til lyd- og tv-klip. Desuden ligger der en del tekster fra tiden før Anden verdenskrig. Der er foreløbig tekster af Henrik Ibsen, Victorie Benedictsson, Amalie Skram, August Strindberg, Per Sivle og den norske arbejderlyriker Rudolf Nielsen. Også den svenske og norske nationalsang er med.
Og der kommer mere i løbet af efteråret og vinteren, både ældre tekster og arbejdsspørgsmål. Bl.a. er et uddrag af Selma Lagerlöfs Jerusalem på vej. Der kommer også flere filmomtaler. Desuden er der billeder af forfatterne på vej.
Foreløbig – dvs. mens websiderne endnu er under udvikling – er der gratis adgang. Man kan finde siderne her.