Grundstammen i iBogen Fransk NU er 160 byer og lokale destinationer spredt ud over hele Frankrig, som vi selv har fundet et besøg værd.

Men det er sproget, der er nøglen til at forstå andre kulturer. Derfor har vi i tilknytning til rejsen rundt i Frankrig samlet nogle af de væsentligste kompetencer, man skal besidde for at kunne begå sig i det franske: læse, lytte, skrive, grammatik, ordforråd, historie og kultur.

Eleverne kan for eksempel besøge Ailly-sur-Somme og læse, lytte og løse opgave om byen.

Alle opgaver i Fransk NU er interaktive, og man kan løbende kontrollere om svarene er korrekte. Det giver eleverne mulighed for at opbygge ordforråd, arbejde selvstændigt og i deres eget tempo.

Fransk NU kommer til at bestå af fire niveauer – fra begyndere til det højeste gymnasiale niveau. Det giver også gode muligheder for differentieret undervisning. Niveau 1 af Fransk NU ligger klar i september, og de øvrige tre niveauer kommer i løbet af efteråret.

I Fransk NU vil vi gerne tage temaer op, som kan udbygge elevernes interkulturelle kompetence og sætte fokus på væsentlige samfundsmæssige og kulturelle forhold i dagens Frankrig.

Derfor hører vi meget gerne fra dig, hvis du ligger inde med et forslag eller en god idé.

Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen

 
avatar
Om bloggeren

Birte Annette Nørregaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *