I årets AT-eksamensopgave er der – i modsætning til de seneste år – ikke noget krav om, at de to fag skal være fra to forskellige hovedområder. Angående valg af fag står der i stedet i opgaven, at eleverne ”skal udarbejde en problemformulering og en synopsis, hvor den valgte kamp for det gode liv belyses gennem anvendelse af viden og metoder fra to fag. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.”

En stor del af udfordringen for eleverne, er derfor at undersøge om og argumentere for, at de to valgte fag faktisk bidrager med væsentligt forskellige metoder til undersøgelsen af sagen.

 

Her kan Vidensmønstre komme eleverne til hjælp.

For kernen i Vidensmønstre er et tværfagligt sprog, der i alt væsentligt udgøres af otte begrebspar:

 

  • Teoretisk – praktisk
  • Diakron – synkron
  • Empirisk – formel
  • Kvantitativ – kvalitativ
  • Eksperimentel – observationel
  • Kausal – intentionel
  • Idiografisk – nomotetisk
  • Faktuel – normativ

Bogens otte centrale begrebspar sætter eleverne i stand til at sammenligne viden og metoder fra forskellige fag og hovedområder. Et fagområde eller en sag kan anskues på forskellige måder, og med disse begreber bliver det muligt ret præcist at karakterisere disse måder. Begreberne kan bruges under arbejdet med den konkrete sag til at klargøre, hvilken type viden man får ud af at bruge forskellige metoder. Og begreberne kan efter arbejdet med sagen bruges til at reflektere over, hvilken type viden man har fremskaffet, hvilke muligheder og begrænsninger der er i de valg, man har truffet undervejs i arbejdet med sagen.

 

Eksempelvis kan en elev med fagene dansk og filosofi eller religion undersøge en debat om, hvorvidt man inden for sundhedsvæsnet må prissætte et menneskeliv rent økonomisk. I dansk kan eleven lave en analyse af debattens argumenter, i filosofi/religion kan eleven diskutere forskellige etiske teoriers syn på sagen. Her vil det eksempelvis være relevant at skelne mellem hvilke udsagn i debatten, der er normative og hvilke der er faktuelle. Ved hjælp af begreberne idiografisk og nomotetisk kan der også skelnes mellem den danskfaglige argumentationsanalyses undersøgelse af enkelttilfældene, enkeltsagerne, og de filosofiske/religiøse teoriers forsøg på at opstille nogle alment gyldige retningslinjer. Selvom begge fag beskæftiger sig analytisk med argumentation, vil eleven altså ved hjælp af de to valgte begrebspar kunne godtgøre på hvilken forskelligartet måde, de to fag bidrager til oplysningen af sagen.

 

Eksemplet viser, at hvis de anvendte metoder fra de to fag kan karakteriseres ved modsatte begreber inden for et eller flere af begrebsparrene i Vidensmønstre, så anvender de to valgte fag tilstrækkeligt forskellige metoder til, at det lever op til opgaveformuleringen i årets AT-eksamen. Ved hjælp af begreberne i Vidensmønstre vil eleven være i stand til at formulere dette på en meningsfuld måde ved eksamensbordet.

 

Det er vigtigt at understrege, at eleverne ikke skal bruge alle otte begrebspar til at karakterisere deres undersøgelse. De skal bruge det eller de bergebspar, der klarest kan klargøre forskelle og ligheder mellem de fag og metoder, der inddrages i undersøgelsen.

Ved fag, der ligger i forskellige hovedområder, er udfordringen for eleven knap så meget at vise, at metoderne er forskellige. Det giver ofte sig selv. Her er udfordringen snarere på en kortfattet og anskuelig måde at karakterisere de indgående fags metoder over for hinanden, så det bliver klart, hvad de hver især bidrager med til den samlede, tværfaglige belysning af sagen. Også dette kan gøres mere meningsfuldt ved hjælp af begrebsparrene i Vidensmønstre.

 
avatar
Om bloggeren

Claes Sønderriis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *